Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i ...
Holder du på pengene ligesom Katrine Larsen? Har du sans for forretninger som Mads Skjern? Følger du Maude Varnæs' eksempel og går i seng, når du møder udfordringer i tilværelsen? I årets sidste særafsnit tager gæsterne en Matador-test, som er lavet til lejligheden. Og det er ikke en af de sædvanlige test. Nej, i denne test bliver man ikke kun én karakter men flere. For man er aldrig 100 procent Faster Anna - eksempelvis.
Find testen selv på dr.dk.
Vært: Cecilie Nielsen
Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen
Gæster: Nikolaj Stockholm, komiker, Sarah Skaarum, journalist, og selvfølgelig podcastens Lærer Andersen, den store Matador-ekspert, Janus Madsen.
--------
1:01:25
3:4 - Arbejdet bærer lønnen i sig selv
I år har politikerne talt meget om, at vi danskere skal arbejde for at opretholde velfærdsstaten. I Korsbæk arbejdes der også hårdt - hvert fald de fleste gør. Illustrerer Jørgen Varnæs arbejdsliv transformationen i samfundet, hvor ens familie og netværk giver et job til, at det snarere er hårdt flid og dygtighed, som vejer tungest? Er Agnes Jensens ageren over for Frøken Jørgensen lige så kalkulerende som Mads Skjerns ageren over for Jørgen Varnæs? Og er det egentlig Maja Varnæs, som har forstået, hvad der er det gode liv?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.
Gæster: Mikkel Frey Damgaard, forfatter og taleskriver,
Karen Lerbech, journalist og ekstern lektor på SDU,
og Matador-eksperten Janus Madsen.
--------
1:24:31
2:4 - Bierne og blomsterne
I år er det 50 år siden, Danmark fik retten til fri abort. Men virkeligheden var en anden i Korsbæk. Aborter og uønskede graviditeter er flere gange et samtaleemne blandt venner, par og generelt i byen. I dette andet særafsnit vendes "uheldige" kvinders skæbne.
Fortæller Laura en opdigtet historie for at skræmme Agnes, eller var det virkeligheden dengang? Hvor fornemt et tilbud er det den lille damefrisør, Agnete Hansen, får tilbudt af Violet Vinter? Og udfører Doktor Hansen egentlig aborter i Korsbæk?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse; Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.
Gæster: Anne Bakland, komiker,
Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet,
og det omvandrende Matador-leksikon, Janus Madsen.
--------
1:18:11
1:4 - Død over Korsbæk
"Han er død. Han lå og var død!" Ja, døden rammer Korsbæk flere gange. Og nogle af dødsfaldene mere spektakulære end andre - og større samtaleemner i den lille provinsby end andre. Men hvad med dødsfaldene før serien starter. Ville Mads Skjern eksempelvis have haft lige så store ambitioner om sin forretning, hvis Daniels mor havde levet? Hvilken betydning har Konsulens død for magtstrukturerne i byen? Og hvorfor er det altid Ulla Jacobsen, som det ender skidt for?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.
Gæster: Jesper Olsen, formand for Transparency International Danmark og Tony Scott, radiovært på Missionen, Radio4.
Og selvfølgelig ingen podcast uden manden bag Matador-online: Janus Madsen.
I denne episode af Meget mere Matador siger en af gæsterne, at man ikke modtager blod, når man tilhører Indre Mission. Det er en fejl. DR beklager fejlen.
Link: Fejl om blod i 'Meget mere Matador' | Fejl og fakta | DR
--------
1:18:37
4:4: Det er tiderne!
Energikrise, krig, inflation og sparetider: krisen rammer os alle - også beboerne i Korsbæk. Der er nemlig overordnet to kriser, der danner baggrund for hele handlingen i serien: "krak"-krisen i slut tyverne og krisen, der kommer med 2. Verdenskrig. Men hvem rammes egentlig hårdest af kriserne i Korsbæk? Var Albert Arnesen gået konkurs selvom der ikke havde været økonomisk krise? Hvad siger det om Korsbæks samlede moral, at nærmest alle indlader sig på ulovlig handel med rationeringsmærker? Og snyder Mads Skjern også med mærkerne?
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen og Anne Lundager Kristensen.
Gæster: radiovært Tony Scott, journalist Sarah Skarum, økonomikorrespondent på DR, Casper Schrøder, og selvfølgelig, som altid, denne podcasts helt eget levende Matador-leksikon, Janus Madsen.
Havde Mads Skjern allerede planer om at åbne en manufakturhandel i Korsbæk, da han ankom til byen eller opstod ideen først senere? Hvorfor vimser Vicki rundt i privaten i en lårkort underkjole, hvis hun helst vil undgå sex med sin noget ældre mand, Arnesen? Og hvad i alverden er den der grå atlaskes med striberne egentlig? Tumler du også med de spørgsmål, så lyt med til podcasten "Meget mere Matador". Her tager vært Cecilie Nielsen og et lattermildt selskab af skiftende Matadorfans os med ud i alle hjørner og afkroge af tv-seriens univers.
Vært: Cecilie Nielsen.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen, Nanna Sloth og Siw Søby Rasmussen.